|
Katte-angst
Marianne havde frygtelig angst for katte og da hun
kom til mig var det første hun sagde: "Jeg rører ikke
ved end kat!!!".
Naturligvis havde jeg forberedt mig og da jeg selv
binder fluer til fiskeri, havde jeg en dejlig samling
bløde pelse af forskellige dyrearter liggende, som jeg
kunne præsentere Marianne for, når hun var parat til
det.
Ved første behandling viste jeg Marianne et stykke
pels som hun ikke kunne lide. SUD var 8. Efter lidt
banken med TFT og tanken rettet mod pelsstykket faldt
SUD til 0 og Marianne kunne røre ved det.
Anden behandling var spændende, idet jeg havde lånt
en hvid jakke med pels af min datter, som jeg havde
hængt på et stativ og lagt et håndklæde over så pelsen
ikke kunne ses. Marianne kiggede meget efter denne
opbygning og jeg kunne tydeligt se hendes ubehag - hun
turde bare ikke gå derover i angst for, at der hang en
kat. SUD var på 10 men faktisk hurtig nede på 0 under
TFT-behandlingen og da jeg fjernede håndklædet havde
Marianne ingen ubehag. Hun rørte også jakken - SUD var
på 0. Ubehaget for pelsstykket fra første behandling
faldt fra SUD 5 til 0.
Til tredje behandling havde jeg nogle af de rigtig
brogede pelse fremme - jeg synes i øvrigt ikke selv de
er særlig lækre. Mariannes SUD var kun på 8 og faldt i
løbet af behandling til 3-4 og Marianne havde ikke
problemer med at røre pelsstykkerne til sidst.
Ved fjerde behandling meldte Marianne ud, at hun var
fuldt ud tilfreds med det hun havde opnået med hensyn
til katte. Så vi tog en overordnet TFT-seance som
afrunding.
Marianne skriver om sit problem:
Mit problem var angsten for katte og bløde ting. Jeg
kunne ikke på nogen måde røre en kat og heller ikke
komme til andre meget bløde ting, f.eks. et plysdyr som
lignede en kat.
Om behandlingen med TFT:
Jeg opfatter metoden som god, i starten får man det
varmt, man kan mærke varmen, det jeg følte var at man
under behandlingen bliver modig, tør engang imellem at
røre ting (bløde) man ikke gjorde før, underlig.
Resultat:
Mit resultat er, at jeg nu, har kunnet komme til
vores hankat flere gange, ikke meget men lidt, familien
omkring mig har gjort store øjne når jeg har gjort det.
Jeg har endda været ved at købe en trøje med pels, den
var faktisk rigtig blød. Det var ikke på grund af pelsen
jeg ikke købte den, men jeg skulle jo også have brug for
den.
Øvrigt:
Under behandlingen får man stillet mange spørgsmål,
jeg synes det er meget svært at besvare dem, og når man
har svært ved at svare på dem, må det være underligt for
behandleren at man ikke svarer med det samme på
spørgsmålet.
En anden ting er, at jeg tror, mange vil synes det er
dejlig at man ikke roder rundt i barndommen, for at
finde årsagen på det problem, der måske er.
Marianne T., 46 år
19-12-2005 |